Fem stærke hold prækvalificeret til Navitas
Alle forudsætninger for et state of the art-byggeri er til stede
med udvælgelsen af fem stærke hold som prækvalificerede i
totalentreprisekonkurrencen om opførelsen af Navitas Park på De
Bynære Havnearealer i Århus.
Huset skal rumme Århus' nye omdrejningspunkt for energi og
innovation plus et offentligt parkeringsanlæg. Det store byggeri
skal huse Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Maskinmesterskole og en
afdeling af INCUBA Science Park.
Fem stærke hold
Bygherrerne har prækvalificeret de fem hold til
totalentreprisekonkurrencen ud af 11 ansøgere. De fem hold af
arkitekter, ingeniører og entreprenører er (nævnt i vilkårlig
rækkefølge):
- E. Pihl & Søn A/S - Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S - Christensen & Co Arkitekter a/s- Marianne Levinsen Landskab ApS - Alectia
- MT Højgaard a/s - Henning Larsen Architects A/S - Schønherr Landskab KS Landskabsarkitekter MAA MDL - Grontmij Carl Bro A/S
- Hoffmann A/S - Arkitema K/S - Niras A/S
- A. Enggaard A/S - Per Aarsleff A/S - schmidt hammer lassen architects - Lund+Slaato Arkitekter AS - Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue - Rambøll Danmark A/S
- NCC Construction Danmark A/S - Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S - Metopos ApS - COWI A/S
Satsning på innovation og energi
Byggeriet, som skal stå klar i 2014, får faciliteter
til uddannelse, forskning, udvikling og iværksætteri samt et
offentligt parkeringsanlæg. Visionen er - med inspiration fra
IT-byen på Katrinebjerg i Århus - at blive et videnscentrum og
innovativt miljø, primært inden for energi, miljø og byggeri.
Etableringen af Navitas Park hænger desuden sammen med den
regionale megasatsning på netop energi og miljø.
Centralt byggeri for ny bydel
Med etablering af Navitas Park og den samtidige etablering
af Multimediehuset ved Å-udløbet realiseres de to centrale
byggerier i det centrale havnebyrum i den nye bydel på havnen. Mere
end 2.300 studerende og medarbejdere vil få deres daglige gang i
Navitas Park, som dermed vil bidrage til at skabe et levende og
aktivt element på De Bynære Havnearealer.
De fem prækvalificerede hold får nu tilsendt udbudsmateriale og har herefter frem til den 1. marts 2010 til at udarbejde et tilbud og løsningsforslag for byggeriet, herunder den arkitektoniske hovedidé.
Pressemeddelelse af 30.10.2009
Dato: 24-09-10




